Grillblog

This is some blog description about this site

Seneste indlæg

Skrevet af - i Grillblog
Er det farligt at grille med sølvpapir?

Jeg bliver sommertider mødt med spørgsmålet om "Sølvpapir er faligt at anvende på grillen"? Det er det ikke... og dog, der er et par undtagelser du skal være opmærksom på. Sølvpapir er fremstillet af aluminium, som ikke tåler syre og derfor heller ikke sure fødevarer. Syren fra for eksempel citroner kan opløse aluminium. Det samme er tilfældet med meget salte fødevarer.

Hvis man har lyst til give fisken lidt citronsmag, er det altså ikke en god ide at marinere med citron eller pakke fisken med citronskiver og sølvpapir, og så efterfølgende lægge fisk og sølvpapir på grillen. Smag i stedet til med citron, når fisken er færdiggrillet og klar til servering.

En tredje ting du skal være opmærksom på i forhold til sølvpapir og aluminiumsbakker, er at det faktisk godt kan smelte. Det sker først ved 660 grader, men det kan forkomme, hvis din grill er "overtændt".

TIPS!

Anvend bagepapir i stedet for sølvpapir til fx. laks når du griller inddirekte. De fleste typer kan klare optil 230 grader og det slipper langt lettere end sølvpapir.

Du kan også lave en "pose" af sølvpapir yderst og et bagepapir inderst, hvis du vil grille fx. fisk og kartofler over direkte varme med citron, olie, marinader el.lign.

b2ap3_thumbnail_20121024-FishEnPapillote-1.jpg

Kilde: Leif Skibsted, professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab.

Visninger: 1692

Kommentarer

  • Tinalaren 2015-05-02 16:22:54
    Kan man osse bruge sølvpapir ved en gasgrill?
  • Tinalarsen 2015-05-02 16:23:54
    Kan man osse bruge sølvpapir ved en gasgrill?
  • dx 2015-06-11 14:20:17
    fx
  • Hash ole 2015-12-23 15:51:59
    Ja eller jointpapir

Skrevet af - i Grillblog
BBQ Rub

Kød rub er efterhånden gået hen og blevet ret populært. Jeg syntes rub er en fantastisk og enkel måde at krydre kød på og kan anvendes stort set anvendes til ethvert måltid.

Dybest set, en rub bare en blanding af krydderier og krydderurter, der kommes direkte på kød før tilberedning, hvilket er en fremragende måde at intensivere krydderierne på.

Der er to former for rub: En tør rub, som er lavet med kun krydderier og krydderurter; og våd en rub, som indeholder våde ingredienser. Mange kokke foretrækker en tør rub til at grille, fordi den ikke vil brænde og karamellisere. Hvilket også gør den perfekte til kød, der kræver lang tilberedningstid, som f.eks. brisket og ribs.

Og, ligesom enhver anden form for madlavning, er der nogle generelle tips og tricks, der vil gøre din første kød rub en hel del lettere:

· Brug ca. en spiseskefuld tør rub for hver kilo kød.

· Når du har krydret kødet med rub, pak da kødet i plastik og læg det i køleskabet før tilberedning. Dette vil give kødet tid til at absorbere smag fra krydderierne. Tip! En plastik lynlås pose er fantastisk til dette formål.

· Du kan f.eks. fryse kødet efter du har givet kødet rub. Det kan spare dig for lidt tid senere.

· Tørre rubs kan som regel opbevares i et par måneder, herefter er det bedst at lave en frisk omgang.

Her er en basis BBQ grill rub til at komme i gang med...

Basis BBQ grill rub

Denne rub, kan du stort set anvende til alt slags kød. Den er fantastisk til oksekød, kylling, lam og svinekød. Hvis du aldrig har lavet en rub før, er denne ideel at starte med.

Ingredienser:

2 spsk salt

2 spsk sukker

2 spsk brun farin

2 spsk stødt spidskommen

2 spsk chilipulver

2 spsk friskkværnet sort peber

1 spsk cayennepeber

6-8 spsk paprika

Bland alle ingredienser i en lille skål og bland godt. Opbevares i en lufttæt beholder.

Visninger: 2817

Kommentarer

  • http://grilloricco.blogspot.dk/ 2015-07-11 13:35:37
    Det lyder da meget lækkert laver selv noget lignende men jeg må da prøve den der :)

Skrevet af - i Grillblog
Juleand på grill

Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at Juleanden skal på grillen fremfor i ovnen Juleaften. Jeg tror at 9 ud af 10 i min egen vennekreds griller anden Juleaften. 

Der er mange forskellige måder at grille en and på, og har du fundet en metode som virker for dig, er den ligeså rigtig som min eller din nabo's. Jeg kan godt lide at gøre ting enkelt, så derfor satte jeg mig for at lave et lille eksperiment, hvor jeg brugte helt almindelig kuglegril, briketter, optænding - en god and, salt og peber, vand og en sjat øl..! Ikke noget med marinader eller forberedelser dagen før... og resultatet blev fantastisk. Så er du ikke hoppet på "Juleand-grill-vognen" endnu, er det bare at komme igang - for det er ikke spor svært. Jeg havde videoen kørende under hele eksperimentet og har efterfølgende klippet den ned til under 3 minutter.

Jeg har et par tips, som jeg syntes du skal have med på vejen...

  • Vælg nogle gode briketter, jeg foretrækker bøgebriketter fordi de ikke "lugter" de er lette at tænde op og giver en jævn varme. 
  • Grill ved lav temperatur ca. 150 grader. Derfor er det ikke nødvendigt at tænde en hel grillstarter op, du kan nøjes med en kvart.
  • Sæt en drypbakke under anden, så kan du anvende skyen til den brune sauce.
  • Du kan, midtvejs i forløbet, hælde lidt vand og/eller øl over anden. Det giver sprødt skin og væde til den brune sauce.
  • Jeg vil tage anden af, når jeg har nået en kernetemperatur på ca. 68 grader (måles i låret).
  • Lad gerne anden stå og trække inden du parterer den - Det er forbudt at pakke den ind i staniol!!! Hvis du gerne vil dække den over, kan du anvende et rent viskestykke.

 

Visninger: 1973

Kommentarer

  • Birgitte 2015-10-06 10:41:32
    Det ser lækkert ud - det vil jeg prøve til jul!
  • Birgitte 2015-10-06 12:41:50
    Håber den smager lige så saftig som den ser ud:)

Blog arkiv

januar
februar
marts
april
maj
juni
Juli
august
september
oktober
november

Grillselv bruger blandt andet cookies til at forbedre din brugeroplevelse, samt til at udarbejde statistik over brugen af siden. Du kan altid slette cookies fra grillselv.dk igen ved at slå dem fra i din browser. Læs mere om cookies på grillselv.dk..

Jeg accepterer cookies fra grillselv.dk